Brødsnedkeren
30 år som lokal bager og konditor med “kærlighed er kernen”.
Brødsnedkeren Thomas Jørgensen startede for 30 år siden i Humlebæk med en klar mission: at bage godt og nærende brød fra bunden, med respekt for gode råvarer og håndværket.
Thomas fortæller: ”Min passion for brød begyndte længe før 1995. Jeg har altid været optaget af langtidshævet brød med substans og god smag.
For mig er brød ikke bare en fødevare, det er en grundlæggende del af vores basiskost – et håndværk, der kræver dedikation og forståelse for de små detaljer, der gør en stor forskel.
Et lokalt bageri med hjerte for håndværk
Hos Brødsnedkeren har vi altid insisteret på at gøre tingene rigtigt – fra bunden. Vi bruger så vidt muligt danske og lokale råvarer, vores deje er håndæltede og langtidshævede, og vi undgår unødvendige tilsætningsstoffer. Kvalitet tager tid, så det er en lang og omhyggelig proces hos os at bage. Håndværket går forud for maskinerne, og det mærkes i alt, hvad vi laver. For mig er det enkelt: Hvis man ikke kan smage forskellen, er der ingen grund til at smage. Og det er netop smagen, håndværket og passionen, der gør, at jeg stadig har den samme glæde ved brød og kager, som jeg havde for 30 år siden.
Der bages flere gange dagligt, så der altid er friskbagt brød i forretningen.
Brødsnedkeren har haft sin lokale forankring i Espergærde og Humlebæk gennem 30 år, og det er kun her, du kan finde os.
Espergærde centret
Nørre Torv 20
+45 72 33 03 53
WebsiteÅbningstider
Alle dage (inkl. søndag): Kl. 6.30 – 18